Fritidsklub 4. -6. klasse
Velkommen til Gentofte Fritidscenter
Gentofte Fritidscenter består af 2 afdelinger; Fritidsklub for 4. & 5. klassetrin, Juniorklub for 6., 7., 8. og 9. klassetrin.
Vi samarbejder med GFO Baunen, så børnene kender og er trygge ved os når de starter i FC.
Gentofte fritidscenter har til huse på Gentofte skole, og personalet fra Fritidscenteret deltager aktivt i skolens trivselsarbejde, emneforløb, fagundervisning mv., og har dermed et bredt og gedigent kendskab til børnene/de unge. I daglig tale kaldes vi bare Klubben.
Gentofte Fritidscenter – værdier og kerneopgave
Gentofte Fritidscenter arbejder ud fra vores fælles værdier:
Ordentlighed – Nærvær – Nysgerrighed
Her arbejder vi målrettet med Gentofte Fritidscenter kerneopgave: Udviklingen af ’det hele barn’
For at udvikle det hele barn har vi fokus på:
- Ikke-ekskluderende Fællesskaber – årshjul på baggrund af medbestemmelse og stor fokus på fællesskaber i vores planlægning.
- Optimale lærings- og udviklingsmiljøer – på baggrund af tætte og trygge relationer og alsidige aktiviteter.
- Anerkendelse af det enkelte individ – alle ses som et individ med egne oplevelser, følelser, tanker, holdninger, intentioner, rettigheder og potentialer.
- Ligeværd som grundværdi - fællesskabsfølelsen hos det enkelte barn skal udvikles, så alle anser hinanden som ligeværdige – alle har noget at byde ind med!