Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Visioner og værdier

Værdier på Gentofte Skole

Gentofte Skole har som mål, at alle på skolen møder og oplever glæden ved at være i et miljø præget af:

  • Nærvær – vær, hvor du er
  • Nysgerrighedfejl er også en værdi
  • Ordentlighed - DU lykkes kun som et VI
     

Vi betragter arbejdet med værdierne som en løbende proces. Alle på skolen – børn, unge, ansatte og forældre – bidrager hver på deres måde til at omsætte skolens værdier til aktiv handling. Vores værdigrundlag skal kunne mærkes i vores hverdag, og alle aktiviteter der foregår i og omkring skolen har vores værdigrundlag eller elementer heraf som omdrejningspunkt.
 

NÆRVÆR

Vi er nærværende, når vi fx gør følgende:
 
Medarbejdere:

Når vi ser os selv i planen, strukturen og aktiviteten. 
Når vi er fuldt tilstede i det, vi gør i mødet, undervisningen, trøsten eller giver en hjælpende hånd.
Når vi anerkender og respekterer hinanden.  
 
Børn & Unge:

Når vi ser nye opgaver som noget, vi sagtens kan lære og klare.
Når vi i alle fag deltager engageret i egen og andres læring.
Når vi er opmærksomme på, om vi selv og vores kammerater har det godt.

Forældre: 

Når vi understøtter børnenes glæde, interesse og respekt for Gentofte Skole.
Når vi er oprigtige og sande over for os selv og andre.
Når vi er engagerede og aktivt deltagende i fællesskaberne.

 

NYSGERRIGHED

Vi er nysgerrige, når vi fx gør følgende: 

Medarbejdere:

Når vi tænder kollegaens og børnenes/de unges nysgerrighed.
Når vi udforsker et emne interesseret og fordomsfrit.
Når vi bruger fejl konstruktivt som grundlag for udvikling af vores praksis.

 Børn & Unge:

Når vi tør prøve ting, som vi ikke har prøvet før.
Når vi oplever og erfarer, at fejl udvikler os.
Når vi er med til at skabe et miljø, hvor vores kammerater har mulighed for at være nysgerrige. 

Forældre:

Når vi anerkender andre mennesker ved at spørge, lytte interesseret og engageret.
Når vi er nysgerrige på fællesskabet i vores barns klasse.
Når vi agerer fordomsfrit.

 

ORDENTLIGHED

Vi er ordentlige, når vi fx gør følgende:

 Medarbejdere:

Når vi strukturerer og forbereder vores aktiviteter, undervisning og møder.
Når vi henvender os til rette vedkommende, hvis vi har noget på hjerte.
Når vi giver den gode, ordentlige adfærd videre til andre som en del af vores værdikultur - adfærd smitter. 
 

Børn & Unge:

Når vi hilser på hinanden på skolen.
Når vi møder til tiden, har læst ugeplanen og er forberedte.
Når vi udviser hensyn til hinanden, til skolens lokaler og til fællesaralerne.
 

Forældre:

Når vi hilser på alle på skolen.
Når vi sørger for, at vores børn er undervisningsparate hver dag.
Når vi taler ordentligt til og om hinanden.